Jeg vil dele en lille historie med dig om hvordan købet af en ny vaskemaskine har givet mig flere kunder.

Vi er sådan en typisk mellemstor familie far, mor og 3 børn på henholdsvis 10, 8 og (snart) 4 år. Så der er ret meget vasketøj. En af de ting vi ikke lave undvære er en vaskemaskine, men det er også en af de ting vi ikke bare lige skifter ud, fordi mor her synes det kunne være lækkert med en ny maskine.

Så jeg har brugt vores 6 kilos vaskemaskine dagligt (ja, nogle gange flere gange dagligt) de sidste mange år, og jo jeg har da lagt mærke til at der blev mere og mere vasketøj, efterhånden som der kom flere børn til.. men ikke spekuleret over at der var andet at gøre end at vaske noget oftere.

Så ville skæbnen at min kære vaskemaskine brændte sammen, så valget af ny maskine faldt på en 12 kilos vaskemaskine fra LG.

Aldrig havde jeg da drømt om hvad købet af en ny vaskemaskine kunne betyde for mit liv!

Ja det lyder lidt åndsvagt, som jeg sidder og læser hvad jeg selv skriver. Men virkelig! Den forskel det har gjort for mig at jeg nu kan nøjes med at vaske 5 maskinefulde tøj om ugen (jeg har faktisk kun formået at fylde maskinen én gang). Jeg er aldrig bagud med vasketøjet. De bekymringer og irritationer er blevet forund efter at have fået en ny vaskemaskine smitter SÅ meget af på min hverdag, min familie og min biz.
Jeg slæber ikke negative energier med mig pga. forvoksede dynger vasketøj.

Negativ energi er bare en dræber uden lige når det kommer til kreativitet. Uden kreativitet er det næsten umuligt at blogge og udvikle sin forretning.

Jeg kan forestille mig at du har det på samme måde. Det er ikke sikkert at det lige er vasketøjet det er et problem, det kan være snerydningen, bogholderiet, opdatering af wordpress eller noget helt fjerde. Ofte så er det bare ting du gør, fordi det skal gøres. Det er ikke sikkert det direkte giver dig negativ energi men hvis det heller ikke giver dig en løft af positiv energi, så er det på tide at tage dine opgaver op til overvejelse.

  • Hvad fylder du din hverdag med både privat og på jobbet som enten giver negativ energi eller bare ikke bidrager med noget positivt. Prøv at spørge dine nærmeste. Især børn kan mærke hvad der gør at vi forældre ikke har tid til dem.

Skriv alle tingene ned på en liste. Og jeg mener ALT! Simpelthen alt det du helst vil være foruden.

Stil spørgsmål til hver eneste ting:

  • Kan jeg gøre noget noget anderledes, for at det bliver sjovt?
  • Kan nye investeringer gør at det bliver hurtigere og nemmere?
  • Kan jeg få andre til at gøre det for mig?

Overordnet sal du vurdere:

  • Hvad dræner dig mest?
  • Hvad kan du nemmest gøre noget ved?

Gør op med de ting der dræner dig mest og kræver mindst at ændre.

Du vil med garanti opleve at efterhånden som du får fjernet nogle af de her meningsløse opgaver, vil din kreativitet blomstre.
Din blog vil blive nemmere at skrive og dine kunder vil kunne mærke dit energiløft.

Gem listen og tag den frem igen om en måned. Gå den igennem, mærk efter hvad du har opnået og sæt dig nye mål for den kommende måned.

Hvad er de 2 vigtigste ting du vil ændre i din hverdag?