Du har garanteret rigtig mange ting du tjekker dagligt i forbindelse med din virksomhed.

Med en ‘læsmappe' i din browser sparer du både tid og du sikrer at du altid får tjekket op på de vigtige daglige opgaver.

Når du har oprettet mappen, så gør det til en vane at tjekke den dagligt.

En af de ting du kan gemme i din læsmappe er en genvej til notifikationerne for din Facebookside, så er du sikker på at få tjekket op på dem hver dag, og du overser ikke, at nogen har skrevet en kommetar til et af dine opslag.

Den her vejledning tager udgangspunkt i Google Chrome, da det er den jeg bruger. Men funktionen med at oprette mapper findes i de fleste browsere.

Højreklik på bogmærkelinjen

Hvis du ikke allerede har en bogmærkelinje i chrome, skal du klikke på [CTRL] + [SHIFT] + [B], så kommer den frem. På Mac skifter du [CTRL] og med æblet.

Vælg så ‘Tilføj mappe…'

Navngiv mappen LÆS

Sørg for at ‘Bogmærkelinje' er markeret inden du klikker på ‘Gem'

Gem din side i mappen

Gå til din Facebookside og klik på ‘Aktivitet'

Bogmærk siden

Det gør du ved at klikke på den lille stjerne, så den bliver gul.

Vælg at gemme i den mappe du har kaldt LÆS

Sådan det var det… Nu er det første skridt til at optimere din effektivitet på de sociale medier grundlagt.

Du kan gemme alverdens genveje her i f.eks. til din kalender, dine Facebookbeskeder, dagens aktiekurser, kommentarer til din hjemmeside eller hvad det end må være du har brug for at tjekke dagligt.