Tænk før du taler
I den moderne Facebook-og-blog-tid, bør det nok hedde ‘Tænk før du poster'.
Især når du vil anbefale et produkt.
Hvis du er ny ud i markedsføring, kan det være lidt en kunst, at bruge Facebook til at tiltrække kunder til din forretning.
Set virker jo Umiddelbart så lige til:
Vi anbefaler jo konstant ting til andre. Den anden dag stod jeg i Rema og kunne se at de havde mærket en ordentlig stak laktosefri smør ned på dato til 2 kroner pr. pakke. Jeg greb straks ud efter min telefon, tog et billede og sendte det til min veninde, som bruger netop den her type smør. Hun blev mega glad og skyndte sig i Rema.
Du har en mega lækker mulighed, ydelse eller produkt, som du selv er vildt begejstret for -og der sidder 3½ mill. danskere på Facebook. Så selvfølgelig vil nogle af dem blive lige så begejstret som du er.
Så hvor knækker filmen, når du gerne vil anbefale noget, som alle Facebooks brugere vil have glæde af?
Jeg har spurgt mit kære Facebookpanel (er det ikke bare lækkert at vi alle samme har vores helt eget Facebookpanel, der altid står klar, når vi har brug for dem? I LOVE IT!)
Jeg var nysgerrig på hvad folk egentligt tænker dels, når de besøger en blog, hvor de kan se at produktet, der bliver anbefalet, er sponseret og hvad tænker de når de ser det samme opslag igen og igen på Facebook? -hvilket sker ret tit, når de produkter der bliver anbefalet er affliate- og/eller Network Marketing-produkter.
Det overraskede mig faktisk at mange har det helt ok med sponserede indlæg på blogs. Her gik jeg og troede at alle blev vildt mistroiske, når de læste, at et blogindlæg var sponseret. Men nej, mange har det helt ok med sponserede indlæg.
-og der hvor folk ikke er OK med sponserede indlæg, er ofte hvis indlægget lugter for meget af reklame frem for at give reel værdi, ELLER hvis det samme produkt går igen og igen og igen og igen og…. -uden at indlægget giver værdi.
Du kan se kommentarerne til mit spørgsmål om blogs i opslaget her:
(og jeg hører da meget gerne din mening også)
Jeg tænker at folk efterhånden vant til at blogs indeholder reklamer og godt ved at bloggerne gerne vil have noget for deres arbejde, så derfor er vi overbærende med at der er reklamer og sponserede links på en blog. -De fleste bloggere er også ret dygtige til at skrive spændende indlæg, som både inspirerer og oplyser, samtidig med at de anbefaler et sponseret produkt.
Hvad så med Facebook?
Sandheden er den, at selvom alle Facebooks brugere vil have glæde af dit produkt, så er det langt fra alle der er interesseret i dit produkt.
Typisk vil dine venner, følger og kontakter godt kunne leve med at se et enkelt reklameopslag (eller 3), selvom det ikke har deres interesse. Men det er virkelig vigtigt at tænke “alt med måde”, når du kaster dig ud i at anbefale et produkt på din Facebookprofil.
På Facebook er folk slet ikke lige så overbærende som de er på blogs.
Dine venner er på facebook for at:
- Koble af, hygge sig og have det sjovt
- Connecte med dig og se hvad du får tiden til at gå med
Så sker det tit det, at du gerne vil anbefale dit produkt, du ved ikke helt hvordan du skal gøre det, og du ser måske en kollega have stor succes med at anbefale det samme produkt. Så du snupper da bare lige teksten har hendes opslag.
Av av. Det kan nemt blive en glidebane, som gør mere skade end gavn, tjek kommentarerne i opslaget og giv gerne dit eget svar med.
Hvorfor går det galt?
Fordi det er upersonligt, der mangler en historie og en oplevelse ved at læse dit opslag.
Du har måske slet ikke gjort dig fortjent til at bruge noget af deres kostbare tid.
Nå det blev faktisk et ret langt indlæg, til trods for at jeg blot ville opfordre dig til at læse kommentarerne i de 2 opslag og reflektere over, hvordan du bedst muligt kan skabe et godt flow i din forretning, når du arbejder med at anbefale produkter til andre.
Jeg ønsker dig alt mulig succes med din forretning.