I sidste indlæg delte jeg hvordan jeg ikke kunne leve ude min google kalender, da den holder styr på alle mine aftaler (og super nemt synkroniserer med mit bookingsystem).
Men selvom jeg er godt og grundigt afhængig af både min mobil og onlinekalender, så er pen og papir den absolut bedste løsning, når jeg skal bevare ro og overblik. Med pen og papir kan du 100% cutte alt forbindelse til internettet (og andre bimlende forstyrrelser) og fordybe dig i de ting i livet der betyder mest for dig.
Kender du de at du har et mål du gerne vil nå, men når du kigger tilbage i slutningen af året, har du alligevel ikke rigtig fået taget hul på bylden og det blev heller ikke i år, det lykkedes dig at nå målet?
Timeblocking er svaret!
Med timeblocking arbejder du i et mix af årlige, månedlige, ugentlige og daglige tudsrum, som du blokerer i din kalender. Det tidsrum du har blokeret er helligt!
Når du har lavet en aftale med dig selv, f.eks. hver mandag vil du bruge 30 minutter på at samle anbefalinger, så låser du døren, slå notifikationer fra på telefonen og fokuserer 100% på de den ene opgave HVER mandag.
Jeg vil anbefale at du starter med at lave en liste over de ting der er vigtigst for dig at opnå. Ud for hver ting, noterer du, hvad du ska gøre for at nå målet.
Det kan f.eks. være flere kunder – større synlighed – lave indhold på Facebookside.
Nu ved du, at hvis du skal have flere kunder kræver det, at du laver indhold på din Facebookside. Hvis denne opgave er den ting der giver dig kunder i butikken, så er den her opgave lige så vigtig for dig som hele din butik. Derfor skal du sætte tid af til opgaven, som det første du plotter ind i din kalender og prioriterer den MEGET højt. -også selvom du måske bliver fristet til at presse en anden aftale ind i stedet.
Tiden er nu blokeret i din kalender, og der kan ikke laves aftaler på det tidspunkt.
Det vigtigste element i timeblocking er at du prioritere tiden og ikke lader dig forstyrre imens du udfører opgaven
Når du har brugt timeblocking i noget tid, vil du opleve at du begynder at se fremskridt og du nærmer dig dine mål med små skidt.
På samme måde som med eksemplet med indhold på facebooksiden, timeblocker du alle de vigtigste opgaver, der fører dig mod dit mål
Som selvstændig skylder du dig selv også at timeblocke dig selv og din familier
Arbejdtid og fritid flyder alt for nemt sammen. Når det sker forsvinder tiden nemt med ingenting, fordi dine tanker altid er et andet sted end din fysiske krop. Ved at timeblocke dig selv og din familie, kan du både holde fri og arbejde med god samvittighed, fordi du ved at du har prioriteret tid til det modsatte på et andet tidspunkt.
Ugentligt timeblocking
De fleste bruger ugentligt timeblocking. Med ugentligt timeblocking kan du beslutte dig for at du hver uge på samme dag og tid laver den samme opgave. Det kan være med til at give dig et godt overblik over ugen, og du får nemt plads til flere forskellige opgaver, der kan timeblockes på forskellige dage. Det kan fint gøres i en digital kalender, som kan gentage dine opgaver automatisk i kalenderen.
Daglig timeblocking
Jeg ynder at timeblocke dagligt i stedet for ugentligt. Det giver mig frihed til ikke at have et fast mødetidspunkt og tilpasse til aftaler.
Når du timeblocker dagligt, skal du enten som det første på dagen eller som de sidste på dagen hive din notesbog frem og planlægge (morgen-)dagens opgaver.
Det første du plotter ind er dine vigtigste opgaver -og det tid du har til overs kan bruges på andre løse opgaver.
Sådan gør jeg
Notesbogen bliver som det første slået op på en blank side.
På venstre side tømmer jeg hjernen for alle de opgaver jeg kan komme i tanke om + de opgaver jeg ikke fik fuldført dagen før (det er ret belastende at skrive de samme opgaver over i flere uger i træk, det alene motiverer til at få dem ud af verden!).
Højreside folder jeg på midten, så der bliver plads til 2 kolonner ved siden af hinanden
Til højre på højre side plotter jeg tidspunkter ned, og starter med at timeblocke mine 3 vigtigste opgaver:
- Min daglige rutine (DMO)
- Frokost
- Indhold til facebook, blog og nyhedsbrev
Når de er plottet ind, fylder jeg alt den tomme luft ud med alle mine andre opgaver.
Nederst på siden er der plads til lidt løse opgaver, som kan tages fat i hvis der bliver ekstra luft i løbet af dagen.
Nu er planen for dagen på plads. Det har taget ca. 15-20 minutter at få overblik over dagen og opgaverne.
Jeg vil vove at påstå at de 15-20 minutter er den bedste investering jeg laver hver dag!
Venstre halvdel er guld værd!
Venstre halvdel af højre side bliver nu brugt i løbet af dagen til at tracke hvor lang tid hver enkelte opgave tog eller hvis der var ændringer.
Når dagen er gået, kan jeg se, hvad tiden er gået med og hvilke opgaver der tog mere eller mindre tid en planlagt. Det hjælper mig med at holde fokus på opgaverne i løbet af dagen og planlæggen dagen i morgen endnu mere optimalt.
Timeblocking kan varmt anbefales!