Rigtig mange, især nystartede, begår den fejl, at de snupper billeder fra internettet, uden at tænker på ophavsret…

Gør du det?

Stop det nu!

Både fordi det kan koste dig kassen i erstatning til ophavsmanden til billedet og fordi du sagtens kan finde rigtig gode og gratis billeder online, som du gerne må bruge til både din blog, på Facebook og i andet markedsføring.

Eller du kan jo tage dine billeder selv. Men vær lige opmærksom på at der også er ophavsret på kunst. Har du nogensinde tænkt over at du stort set aldrig ser den lille havfrue i medierne? Nej, det har du nok ikke.. men tænk lige tilbage.. Hvornår har du sidst set hende i tv? Hende skal du i hvert fald ikke vælge i at bruge , som baggrund på dit næste fotoshoot! Læs her hvor dyrt det kan være.

-og lad nu være med at lave den der “Århh jeg er jo bare en lille fisk, det er der da ingen der opdager” For det handler ogå lidt om at lige tiltrækker lige, og har du lyst til at tiltrække dem der stjæler dine ting?

Så drop alt fra Disneyfigurer til små havfruer i din markedsføring og søg i stedet efter dine billeder i nogle af de bedste (GRATIS) databaser online.

Det skal du kigge efter

Du skal lede efter de billeder der er “mærket” med ‘Creative Commons Zero', hvilket betyder at du må kopier, redigere, distribuere og endda bruge billederne i din markedsføring. Typisk vil det være angivet på en underside “terms of use” eller også står det på selve siden med billedet. Det er altså ikke et mærke der er trykt på billedet du er ude efter.

Gode billeddatabaser

Min favorit lige nu er Pixabay, som har en halv million billeder, du gerne må bruge i din markedsøfring!

Du kan også prøve at besøge Freeimages, der har jeg selv haft 2 billeder liggende til fri afbenyttelse i ca. 9 år. Her skal du dog være opmærksom på at læse om rettighederne ved hver enkelte billede.

En anden af mine favoritter er Gratisography. Der er ikke så mange billeder, men det er anderledes end de billeder man ser alle andre steder.

Realisticshots har altså også nogle ret lækre billeder. De er både skarpe og i lækre farver, så tjek lige den ud også.

Mon ikke der er en chance for at finde et lovligt billede til din markedsføring nu?

Se om dine egne billeder er delt på nettet

Er du nysgerrig på om nogen har snuppet dit billede, uden at have fået lov. Prøv at lave en Googlesøgning på billeder.

I videoen kan du se hvordan du kan hive et billede fra Googles søgeresultater op i søgefeltet for at finde billeder der linger.

Finder du ikke billedet ved søgningen, så er det dog ikke ensbetydende med at ingen har snuppet det, blot at det ikke er registreret hos Google.

Har du andre gode steder at finde gratis billeder, smid et link i kommentarerne.