[Advarsel: Totalt liste-, tal- og skema-nørderi forude]

Mulighederne for at du kan udvikle din business er enorme og udbuddet af kurser, rådgivning, retreats, uddannelser og onlineforløb synes næsten uendelige.
Bedst som du lige har investeret i en eller anden form for udvikling , kommer der et nyt tilbud i din mailbox, eller på det sociale medie du zapper forbi i din frokostpause.

Hver gang topper de hinanden, og hver gang er der noget nyt at lære, som vil give dig endnu flere muligheder for at tjene flere penge og skabe mere frihed for dig.
Desværre kan de ende med at give mindre frihed, manglende penge i kassen og stress, hvis du impulskøber for mange forløb.

Det er ikke fordi, det er dårlige produkter, der er på markedet, men simpelthen fordi vi alle er forskellige. Vi er alle på forskellige niveauer og har forskellige måder at lære på og kommunikere på. Derfor er det vigtig at du finder et forløb der passer til dig.

Jeg har samlet de bedste tips til dig, om hvordan du vælger det rigtige forløb, og får råd til de forløb der giver dig allermest overskud både økonomisk og personligt.

Når du har læst indlægget, ved du hvordan du får råd til de fedeste forløb og alle andre nice-to-have ting i din business.

Vi kommer til at kigge på hvordan du:

  1. Vælger det rigtige forløb
  2. Laver et økonomisk årsoverblik ud fra dine sikre tal
  3. Laver en ønskeseddel
  4. Opdaterer dit overblik og spar op til drømmeforløbet

Husk at der kommer altid et nyt og mindst lige så godt tilbud

1. Vælg det rigtige forløb

Køb aldrig impuls-forløb, overvej der i mod om det er det helt rette kursus for dig.

Når du læser nyhedsbreve, blogindlæg eller følger med på de sociale medier vil du se mange call to action. Der vil altid være begrænsede pladser, en tidsfrist på tilbuddet eller en anden god grund til at du skal købe nu.

Jeg bruger selv de metoder til at få folk til at handle nu, og jeg anbefaler også mine kunder at gøre det. For når alt kommer til at så har vi en business der skal give os overskud og frihed, og det gør den kun hvis vi får folk til at foretage en handling.
Jeg vil til hver en tid også anbefale dig at bruge et call to action når du skal sælge noget.

Men når du skal foretage et køb vil jeg anbefale dig at være bevidst om dit valg, det bliver du ved:

  • At følge udbyderen et stykke tid, så du ved om den måde hun kommunikerer på og det hun udbyder matcher dig
  • Lave en liste over dine behov og de forventninger du har til forløbet, både under forløbet og hvad mål du forventer at opnå ved forløbet.
    Spørg udbyderen af forløbet hvordan dine forventninger passer til forløbet.
  • Vurdere om de resultater forløbet kan give dig, er det det du har mest brug for i din business
  • Læse referencerne fra tidligere deltagere
  • Spørge i dit netværk om de har prøvet forløbet og været tilfredse med det
  • Spørge i dit netværk om de kender tilsvarende forløb og undersøg om de er bedre for dig

Ved at være meget tydelig omkring dine forventninger og behov, får du spurgt ind til de rigtige punkter.
Så kan dit netværk bedre hjælpe dig, og udbyderen af kurset kan bedre tilpasse kurset til dit behov, hvis der er mulighed for det.

Det er totalt win win for begge parter!
Du undgår at spilde dine penge og udbyderen undgår at stå men en skuffet kunde, som giver dårlig omtale.

Køb ikke før du er sikker på at du har råd eller med sikkerhed tjener pengene ind igen.

2. Lav et økonomisk års-overblik ud fra dine sikre tal

Denne her er lidt af en mundfuld, men virkelig et godt redskab at have i hånden.
Hvis du allerede har et budget for det kommende år, så bliver det dog en noget nemmere.

Det er lige meget om du bruger pen og papir eller om du bruger et regneark til at lave overblikket i.
Det vigtige er at du får en oversigt over hvad du har af indtægter og udgifter hver måned.

I excel kan du søge efter “Budget” når du opretter et nyt dokument, så kommer der forskellige skabeloner frem.
Et helt almindeligt familiebudget er helt perfekt til formålet.

familiebudget

Denne skabelon ligger i alle nyere versioner af Excel og hedder Familiebudget1
Den er nem at rette til og giver et fint overblik

Du kan lave dit års-overbik ud fra kontoudskrifter for de sidste 12 måneder, ud fra dine bilag eller bogføringerne i dit regnskabsprogram.

Sørg for at tage alle dine udgifter med.  Men alle Nice-to-have udgifter (abonnementer på magasiner, online klubber, fredagsbrød, kurser, photoshoot m.m.) samler du i én kategori.
Hvad angår indtægter, så skriver du det beløb som du er 99,99% sikker på at have i omsætning, hellere lidt for lavt end lidt for højt.

Når du har tastet alle tallene ind, så tjek om der er måneder hvor din konto går i minus. Det må der ikke være med mindre du har en kassekredit der kan dække det.
-Og selvom du har en kassekredit der kan dække det, så er det faktisk ret fedt ikke at bruge den. Nå, men hvis der er måneder din konto går i minus, så overvej lige om der er nogle Nice-to-have udgifter der skal skippes… for ellers får du ikke råd til et fedt kursus.

Og prøv så lige bare for sjov, at fjerne ALLE nice-to-have udgifter i års-overblikket… Hvor mange penge bliver der til overs nu?

Det her ark bliver din gode ven, så gem det et sted hvor du nemt kan finde det igen.

3. Lav en ønskeseddel

Ihhh nu kommer vi til den sjove del! Jeg elsker den her del. Det er her du får lov at drømme, ønske og glæde dig… Jubii…

Fat pen og papir (eller installer en app som wunderlist på min mobil) og skriv alle de fede ting ned du gerne vil have.
Husk at skrive både de store og små ting på listen.

prioriteringsliste

Sorter indholdet efter hvad du vil købe først.

Nu laver du 3 opsparinger:

  1. Dit øverste punkt på listen
  2. Dit andet punkt på listen
  3. Buffer: Minimum 1 måneds lønudgift til dig eller 1 måneds indtægt i firmaet

Du kan vælge at få oprettet en opsparingskonto i banken eller blot holde styr på hvad der nu minimum skal være på din driftskonto i en notesbog eller et regneark.

4. Opdater dit overblik og spar op til drømmeforløbet

Alt er på plads nu.

I starten af hver måned opdaterer dit overblik, efter sidste måned indtægter og udgifter.
Alt hvad der er til overs deler du ud i 3 lige store dele til dine 3 punkter på din ønskeseddel.

Du ved allerede lige nu hvordan din økonomi ser ud om et år, og sådan bliver det fremover. Når du ikke længere impulskøber kurser her og der, vil du blive overrasket over hvor hurtigt du kan spare penge sammen.

Men det er jo med sådan et budget, som med alle andre ting i livet, intet er sikkert. Men da du har råd til at investere i at udvikle din business vil du højst sandsynligt øge din indtjening fra år til år. -Og skulle der komme perioder, hvor det går lidt skævt, så  har du din buffer.

Når du opdaterer dit overblik, så husk at tage højde for hvor meget der skal stå på kontoen for at dække din opsparing, så ved du hele tiden om din konto kommer til at gå i minus.

Yay, du er totalt klar til at købe dit drømmeforløb!

Få mest for pengene

Køb kun 1 forløb af gangen.
Hvis du vil have mest for dine penge, så fokuser på ét forløb af gangen og arbejd 100% koncentreret med din business omkring det forløb. Skulle du være så heldig at du har sparet op til begge dine ønsker på samme tid, så sætter du bare den ene ønske på standby imens du sparer op til det næste igen.
Måske er du endda heldig at der kommer et tilbud på det ønske du har sat på standby, så er det jo super fedt at du har sat pengene til side og kan slå til med det samme.

Ps. når du nu sidder laver din ønskeseddel, så glem ikke at tjekke hvad Blogvision har at byde på.